Det bedste er den stille brise, som får træet til at danse.
danse som var der kun glæde i verden
Edderkoppen der forsigtigt skøjter
hen over sit skrøbelige spind
Græsstråene der kilder min kind
Og lader mariehønen lette, fra dets spids
Blomsternes dufte der spreder sig omkring mig
mens de en, efter en, folder bladene ud og siger hej til verden
Det bedste er solens stråler
der rammer mit ansigt, og maler min hud
Fuglenes muntre melodi,
fra den blå himmel
hvor de hvide skyer smilende sejler forbi
de spørger om jeg vil med?
men jeg er allerede med, på en af de farvede
Den lyserøde.
Jeg føler en tryghed, og drejer mit hovedet
der ligger han, med sit lyse hår og de røde læber
åh, de røde læber, dem der kysser mig så bildt
de er det bedste jeg ved.
Havet bølger, høres pludselig
de vil have mig derud, ud i det kolde og mørke dyb
Men jeg vil ikke med!
Så er det bedste når han ser mig,
Og jeg ham, han holder mig tæt,
som en redningsvest, der ikke lader mig drukne
i hans arme har jeg det bedst.
En forglemmigej hvisker i mit øre
jeg kigger op mod himlen, den blå,
Sommerdagen der aldrig vil forgå…